Lidl udvider i Ringsted
Lidl i Ringsted har udvidet butikken med flere kvadratmeter, en ny bake-off afdeling og flere nye ansatte.
- Vi har inddraget noget af lageret, så vi kunne få plads til en bake-off-afdeling. Samlet har vi fået 100 kvadratmeter mere plads i butikken, forklarer butikschef Joan Kousted.
I forbindelse med udvidelsen har man også ansat mere personale.
- Tiltaget med en bake-offafdeling er et led i strategien hos Lidl. Alle vore butikker i Danmark får en bake-off-afdeling hen ad vejen. Nu har vi fået det på Odinsvej, og på et tidspunkt kommer der en lignende afdeling i butikken i Ringsted Centret, udtaler kommunikationsansvarlig i Lidl Danmark Rikke Brandes.